yogaliv

yogaliv

min yoga

yoga er for mig en måde at leve på, spise på, sove på, trække vejret på - yoga er at mærke mig selv og opleve nuet mere bevidst både på og udenfor yogamåtten, hvad jeg så end måtte lave!

stiv af syre

på yogaretreatPosted by yogabalancen 05 Aug, 2017 16:34
er vi stive af syre?
denne uge på Bornholm bragte trods kælenavnet solskinsøen både regn og sol...
nærmest traditionen tro som afslutning på endnu et skønt gourmet retreat hos mad-kunstneren Mimi, fik vi den flotteste regnbue torsdag aften.

det havde regnet det meste af dagen, hvilket når på retreat ofte medfører en lille regnvejrsworkshop.

denne gang valgte jeg at vise, hvordan man på 2 minutter kan lave en blid og alligevel effektiv tandrensning, der samtidig gør ens pH-værdi i munden mere basisk.

jeg bad alle om at medbringe tandbørsten og udstyret med lakmuspapir og 100 % økologisk æterisk teatree-olie mødte jeg op.
Susanne, der har været med mig på to tidligere retreats, har indført flere gode vaner i sin hverdag bla. olietygning og skiftet zendrium ud med ayurvedisk urtetandpasta, som hun tog med og lod de andre smage ved samme lejlighed...

inden tandrensning havde vi hver især fået en strimmel indikator-papir og testet vores spyts syre-niveau, der næsten for alles vedkommende var for surt under 7, som er neutralt.

spyttets enzym, amylase kan kun virke i basisk miljø helst 7,1 - 7,2 - det er her fordøjelsen starter og det er hele forudsætning for at nedbrydning af sukker/stivelse sker. de fleste tandpastaer og meget af det, vi kalder mad er syredannende.
kaffe, sukker og desværre en del særligt morgenmadsprodukter, som te, brød, ost, marmelade, muesli, smør og de fleste mælkeprodukter for at nævne nogle for de mest almindelige fødevarer er syredannende.

i modsætning til frisk økologisk frugt og grønt, honning og fx mandler, der er basedannende.

på trods af olietygning inden Mimi's supersunde brunch med kefir og shots bestående af alt godt fra haven såsom bær, skvalderkål og andet ukrudt - var vi næsten alle stadig 'sure'.

alle fik en enkelt dråbe teatree på tandbørsten og børstede tænderne grundigt og snart vendte de en efter en tilbage med et stort smil - det er helt vildt, hvor ren munden føles efter sådan en omgang!

tea tree-olie fjerner tandsten, plak, misfarvninger og alt det, vi helst er fri for, men er stadig skånsom mod emalje og gummer - faktisk bedøver og helbreder tea tree øjeblikkeligt blister, virker mod svamp (antimykotisk) og antibakterielt!
dette er årsagen til, at de mexicanske healere/curaderos, som vi besøger på vores årlige yogaferie i efteråret, anbefaler teatree på tandbørsten for at styrke immunforsvar ved inflammation ved at slå de dårlige bakterier ihjel - munden er fyldt med bakterier.

så der er flere grunde til at bruge teatree - vi fik syn for sagen ved efterfølgende igen at måle spyttets pH-værdi, som på alle nu var blevet basisk over 7.

måling af pH-værdi i både spyt og urin er en effektiv måde at se, hvordan det står til. så nemt - og noget alle på no-time kan gøre!
viden om syre og base er så vigtig, at det burde være noget, man lærte om i skolen...!

jeg vil bruge min fridag i dag mellem to retreats på at skrive om emnet og sætte det op på min hjemmeside til de, som ønsker at læse mere...










  • Comments(0)//yogaliv.meditativyoga.net/#post166